Posted on: 2019-10-17

Job type: Permanent

Sector: Financial Services

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

Kunne du tænke dig en nøglerolle i rapportering og styring af en banks kapital og likviditet?

Kan du lide at blive udfordret af modellering, stress tests og rapportering, og evner du at optimere og automatisere rapporteringsprocesser? Vil du gerne arbejde i et job med kontakt til ledelsen, hvor du kan påvirke vigtige beslutninger gennem analyser, anbefalinger og præsentationer? Så anbefaler vi dig at læse videre.

Økonomiafdelingen i Lån & Spar Bank arbejder bredt med den økonomiske styring af banken, herunder med kapital og likviditet samt regnskab og andre rapporteringer. Der er 10 medarbejdere inden for økonomi, der er tæt på bankens ledelse og forretningsområder. Stillingen rapporterer direkte til områdedirektøren for økonomi på hovedkontoret midt i København.

Jobbet

Stillingen som analytiker spiller en nøglerolle i forhold til styring og rapportering af bankens kapital og likviditet. Der er derfor en bred berøringsflade med bankens IRB- og risikostyringsafdeling samt dialog med bankens datacentral og eksterne myndigheder ifm. rapportering.

En vigtig og tilbagevendende opgave bliver at udvikle og implementere modeller, der imødekommer både forretningsmæssige krav og lovgivningen. Her udvikler og opbygger du nye modeller til f.eks. prognoser, stresstest og business cases. Øvrige daglige opgaver bliver at:

  • Rapportere på kapital- og likviditetsforhold (ledelses- og myndighedsrapportering).
  • Implementere ny regulering vedrørende kapital og likviditet.
  • Udarbejde økonomiske analyser.
  • Deltage i projektarbejde.

Succeskriteriet bliver bl.a. din evne til hurtigst at sætte dig ind i forretningen og forstå den kompleksitet, der ligger i at drive en bank.

Profilen

Vi forestiller os, at du har lang videregående uddannelse indenfor finansiering eller økonomistyring, som cand.merc. FIR., cand.oecon. eller lignende.  Derudover har du nogle års professionel erfaring fra den finansielle sektor, hvor du har arbejdet med kapital- eller likviditetsforhold.
Du er vant til at arbejde med store datamængder, er superbruger i Excel, og har arbejdet med SAS, SQL eller tilsvarende systemer. Du behersker derudover både dansk og engelsk flydende – både på skrift og i tale.

Du bliver en del af en succesfuld bank

En bank, der siden 1880 har lånt penge ud til helt almindelige mennesker, og som hver dag har fokus på dig og dine kollegaers udvikling og arbejdsglæde. En solid bank med et unikt koncept og en solidarisk ejerkreds. En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, stor lokal beslutningskompetence og frihed under ansvar.

Du kan læse mere om hvordan det er at være ansat i Lån & Spar ved at klikke her: lsb.dk/mød os.

Kontaktinformation
 

For at høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Marlene Høgh eller Camilla Svendsen fra Hudson på telefon +45 70 27 77 33. Hudson er det rekrutteringsselskab, der håndterer selektionen.
Send din ansøgning og dit cv til dk@hudson.dk. Mærk din ansøgning med ”976”.

Send job by email

Apply for Senior Analytiker inden for økonomistyring til Lån & Spar Bank
Reference: 976

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*