Posted on: 2019-06-25

Job type: Permanent

Sector: Tourism and Leisure

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

Vil du udvikle, sætte retning og finde de bedste bæredygtige driftsløsninger for Letz Sushis restauranter?

Letz Sushi søger lige nu en ny COO / Driftschef – en rolle der for den rette person byder på spændende udfordringer i en restaurationskæde med stort fokus på vækst og bæredygtighed.
I 2003 åbnede Letz Sushi sin første restaurant på Østerbro – og har efterfølgende åbnet nye restauranter i hele landet, således de i dag tæller 21 forretningsenheder fordelt i København, Aarhus og Nordsjælland. Letz Sushi arbejder hver dag hårdt på at være Europas mest bæredygtige sushibrand på alle punkter, og serverer som den eneste sushikæde i Europa fuldt ud certificeret, bæredygtig og ansvarlig fisk samt økologiske og tørdyrkede ris fra Norditalien. De er stolte af at gå forrest i kampen mod en mere bæredygtig og ansvarlig restaurationsbranche, og tænker hele tiden i forbedringer og nye løsninger. 
Du indtræder som COO / Driftschef i en yderst central rolle i organisationen med en plads i ledelsesgruppen og ansvaret for størstedelen af virksomhedens medarbejdere og omsætning. Rollen dækker et bredt ansvarsområde, hvor du, udover at være driftsansvarlig for virksomhedens restauranter, også bliver ansvarlig for bemanding, indkøring og planlægning ved åbninger af nye restauranter samt for udvalgte festivalaktiviteter. Du bliver en del af en virksomhed med omk. 270 medarbejdere med mange forskellige baggrunde, herunder 39 forskellige nationaliteter. Virksomheden er præget af en forholdsvis flad struktur samt en kultur der bygger på værdier som bæredygtighed, tillid og medmenneskelighed. Du vil indgå i et ungt og dynamisk miljø, hvor du får det formelle ledelsesansvar for 8 medarbejdere samt bred eksponering til medarbejderne i restauranterne.

Rollen refererer til Letz Sushis CEO, Anders Barsøe. Rollen er placeret på Letz Sushis hovedkontor i København, men det forventes at man også er synlig på Letz Sushis restauranter, hvorfor mobilitet i forhold til dette forventes.

Jobbet
Rollens primære opgave er at gøre Letz Sushi til en stor og profitabel restaurantkæde. Dette resultat skal nås ved bæredygtig og effektiv drift og udvikling af virksomhedens forretningsenheder. Ansvarsområderne består bl.a. af:
• Drift og udvikling af Letz Sushis restauranter samt åbning af nye restauranter, festivalaktiviteter og catering.
• Budget- og økonomiansvar og opfølgning
• Optimering og forbedring af processer, så de lever op til en bæredygtig strategisk approach
• Planlægning og organisering af ressourcer ifm. peak perioder, herunder løbende fokus på at få skabt en pipeline af dygtige sushikokke m.m.
 Ledelse og løbende udvikling af medarbejderne, så bæredygtigheden og visionen om at rede verdenshavene siver ind under huden på alle medarbejdere, og implementeres i alle interaktioner med restauranternes gæster

Profilen
Vi leder efter en empatisk og udadvendt person med god erfaring fra en stilling som driftschef eller lignende med ansvar for at drifte og udvikle flere restauranter. Du er vant til at gå forrest og er drevet af at gøre en forskel.
Du kan kommunikere med folk på alle niveauer på flydende engelsk, ligesom du med din åbne og coachende ledelsesstil evner at få dine medarbejdere med på visionen og målsætningerne for Letz Sushi. Dette gennem direkte ledelse og distanceledelse.
Du er en person, der formår at binde forretningen sammen via din erfaring fra en lignende stilling, og evne til at skabe overblik over hele værdikæden. Du kommer gerne med en uddannelsesmæssig baggrund som Serviceøkonom eller højere, men vigtigst er det, at du er vant til at have økonomi- og budgetansvar for flere enheder og forstår at udvikle driften med henblik på hele værdikæden, både gennem nøgletal og mennesker. Gennem dit arbejde har du måske også tilegnet dig erfaring med at arbejde med overenskomstansatte, og forstår vigtigheden i at holde dig opdateret på gældende regler på området.

Kontaktinformation
Du er velkommen til at kontakte Assignment Manager Marlene Høgh eller Assignment Manager Ann Sophie Thalund-Jørgensen fra Hudson på telefon +45 70 27 77 33 for mere information.
Hudson håndterer selektionen på vegne af Letz Sushi. Send gerne din ansøgning og CV til dk@hudson.dk hurtigst muligt. Mærk venligst din ansøgning med "923"

 

Send job by email

Apply for COO / Driftschef – Letz Sushi, Storkøbenhavn
Reference: 923

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*