Posted on: 2019-10-04

Job type: Permanent

Sector: Legal and Professional Services

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

Til Deloittes afdeling for Quality, Risk & Security (QRS) søges en erfaren jurist/advokat med praktisk erfaring fra aftaleindgåelse og rådgivning om kontrakter. Stillingen har titel af Legal Counsel, og man bliver en del af en højt kvalificeret afdeling og et team med 3 andre jurister med forskellige specialeområder. Du får en unik mulighed for at blive Deloittes ”husekspert”, når det drejer sig om komplekse lokale og globale kontrakter og vil få en bred samarbejdsflade i Deloitte Danmark og med Deloitte i andre lande.

Afdelingen
QRS er en intern afdeling i Deloitte med overordnet ansvar for en række opgaver inden for risikostyring, herunder kvalitetssikring af kontrakter, håndtering af ansvarssager samt overholdelse af bl.a. revisorloven, hvidvaskloven, GDPR og databeskyttelsesloven samt anden relevant lovgivning og regulatoriske krav og interne politikker. QRS består af ca. 22 medarbejdere bestående af en blanding af jurister og revisorer og personer, der har specialiseret sig inden for risikostyring og sikkerhed.

Dine opgaver
Som Legal Counsel i QRS bliver du en del af et højt kvalificeret team med i alt 4 jurister, som yder juridisk rådgivning og bistand til forretningen i relation til udarbejdelse og indgåelse af kontrakter, databeskyttelsesretlige forhold, håndtering af erstatningskrav samt andre juridiske forhold, der relaterer sig til risikostyring.

Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med både afdelingens øvrige jurister, hvor du bliver ekspert inden for kontraktretslige forhold, og ved support til Deloittes fem forretningsenheder. Dine opgaver omfatter bl.a.:

• Rådgivning til forretningen vedrørende diverse kontraktforhold,
• Bistand til forretningen med gennemgang af komplekse internationale kontrakter som fx Master Service Agreements, rammeaftaler, underleverandøraftaler, databehandleraftaler, fortrolighedsaftaler og skadesløsholdelsesaftaler,
• Deltagelse i internationalt tværgående samarbejde med andre Deloitte-enheder i Norden og Europa vedrørende harmonisering af kontraktvilkår, procedurer og politikker,
• Udformning og implementering af kontraktprocedurer og politikker,
• Vedligeholdelse af vores kontraktstyringssystem,
• Rådgivning til forretningen om diverse juridiske og compliance-relaterede forhold.

Som Legal Counsel har du et bredt netværk såvel internt i Deloitte Danmark som internationalt med mulighed for videndeling og samarbejde med andre specialister. Begrænset rejseaktivitet må forventes.

Din baggrund
Det er en forudsætning, at du har en dansk kandidatgrad som enten cand.jur. eller cand.merc.jur. Du skal endvidere kunne fremvise en ren straffeattest. Det er samtidig et krav, at du er veltalende og overbevisende i skrift og tale i både dansk og engelsk.

Du har en del års erfaring med selvstændig udformning og forhandling af forskellige internationale kontrakter og rådgivning om kontraktret enten fra et advokatkontor eller fra lignende stilling som in-house jurist i en international kommercielt orienteret virksomhed. Din erfaring har gjort dig i stand til at mestre balancen mellem juridiske og kommercielle krav og at kunne identificere og foreslå pragmatiske løsninger, som giver værdi.

Din person
I din interaktion med andre er du god til at formidle juridiske problemstillinger til kolleger, som ikke har en juridisk baggrund. Du evner at skære ind til kernen, hurtigt skabe dig et overblik, og – når nødvendigt – at kunne komme med hurtige anbefalinger. Du kombinerer din faglighed med høj integritet og et vindende væsen, som inspirerer og motiverer dine kolleger og omgivelser. I dit arbejde løser du dine opgaver med struktur og systematik og med stor selvstændighed.

Deloitte tilbyder
Deloitte tilbyder dig en udfordrende stilling med afvekslende arbejdsopgaver og høj grad af selvstændighed og ansvar. Der er rige muligheder for både faglig og personlig udvikling, herunder efteruddannelse. Du tilbydes gode ansættelsesvilkår med fleksible arbejdstider og med plads til familie. Hvis du er advokat, kan du opretholde din advokattitel.

Kontaktinformation
For mere information vedr. denne mulighed er du velkommen til at kontakte Assignment Manager Marlene Høgh eller Partner Camilla Svendsen fra Hudson på telefon +45 70 27 77 33. Hudson håndterer udvælgelsesprocessen på vegne af Deloitte.

Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og vi opfordrer dig derfor til at søge stillingen hurtigst muligt. Send dit CV og ansøgning til dk@hudson.dk og mærk venligst din ansøgning med ”988”.

Bemærk, at ved at søge igennem Hudson accepterer du samtidig Hudsons politik omkring opbevaring af persondata, som du kan læse mere om på www.hudson.dk. Såfremt du ønsker at få slettet dine data, skal du lade os det vide ved at sende en mail til dk@hudson.dk.

Send job by email

Apply for Deloitte søger intern jurist/advokat til kontrakt- og risikostyring
Reference: 988

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*