Posted on: 2019-08-15

Job type: Permanent

Sector: Transport

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

Salg af leasing indenfor Food & Agriculture (Landbrugsmaskiner).

Vi søger en Key Account Manager med lyst til at vedligeholde og videreudvikle en række etablerede partnere i Food & Agriculture (F&A) segmentet hos DLL. Der er tale om en karrierestilling for dig med erfaring fra salg af leasing/finansiering, og som nu har lyst til at videreudvikle dig hos en af markedets mest anerkendte spillere. Du får samtidig mulighed for at blive del af en dynamisk organisation med tæt samarbejde med internationale kollegaer i DLL og globale samarbejdspartnere.
DLL er en global leverandør af finansieringsløsninger til erhvervslivet og oplever stærk vækst. Globalt er der mere end 5.000 ansatte fordelt på 30 lande. Selskabet er et fuldt ejet datterselskab af Rabobank Gruppen, som er verdens mest kreditværdige privatejede bank med en AA-rating fra Moody’s og Standard & Poor’s. I Norden er der 190 ansatte fordelt på 9 kontorer og med hovedkontor i Stockholm. I Danmark er der 25 ansatte og kontor i Søborg og Vejle. Der er forskellige kernesegmenter: Construction, Transportation & Industrial (CTI), Food & Agri (F&A), Office Technology samt Healthcare.


Jobbet
Sammen med en kollega bosiddende i Jylland bliver du ansvarlig for en attraktiv veletableret portefølje af partnere indenfor F&A segmentet, hvor I fordeler aktiviteterne mellem jer. Qua, at DLL arbejder med loyale etablerede partnere, er der mulighed for, at du kan udøve key account management i ordets bedste forstand. Udover at vedligeholde og videreudvikle relationerne og salget til eksisterende partnere forventes det også, at du medvirker til at sikre helhedsløsninger ved at binde forskellige aftaler og programmer sammen internt.
Som Key Account Manager hjælper du med at udvikle dine partneres forretning baseret på deres strategiske overvejelser. Du forhandler, strukturerer og koordinerer centrale overordnede aftaler med ledelsen hos dine partnere samt sikrer implementeringen i dine partneres organisationer og hos DLL. Der vil være et tæt samarbejde med DLL’s organisation blandt andet i form af kreditafdeling og salgssupport. Endvidere samarbejder du med den nordiske og europæiske organisation omkring specifikke kunder, partnere og leverandører. Du rapporterer til den danske Country Sales Manager, som er placeret på DLL’s danske kontor i Søborg.
Du arbejder ud fra et DLL’s kontor i Vejle eller Søborg samt har hjemmekontors faciliteter. De fleste af DLL’s kunder er placeret i Jylland og på Fyn, hvorfor du skal forvente at bruge det meste af din tid her.


Profilen
Vi forventer, at du har erfaring med salg af BtB leasing og finansielle ydelser, kombineret med en solid finansiel forståelse. Vi forventer, at du har et netværk indenfor F&A og/eller har kendskab til segmentet – enten fra finansierings- eller partnersiden, da du derved har kendskab til fagområdet. Du har en udpræget salgsprofil og er vant til at arbejde med relations- og langsigtet salg samtidig med, at du har en naturlig ”sense-of-urgency” i dine aktiviteter. Kundeservice, opfølgning og tillid er nøgleord for dig. Du har i dag måske en stilling, hvor du har et par års erfaring indenfor leasing, og du ønsker at tage skridtet videre i din karriere.
Du demonstrerer overbevisende kommunikations- og forhandlingsevner og er stærkt resultatdrevet. Du er proaktiv af natur og har evnen til at sætte dig selv delmål i en lang salgsproces. I dit arbejde er du struktureret og planlæggende, kombineret med evnen til at kunne bevare overblikket i pressede situationer. Du begår dig flydende på dansk og engelsk.


Selskabet
Du tilbydes en unik mulighed for at arbejde med langsigtet salg i et solidt selskab med en veludviklet kundeportefølje, og hvor der er et godt fundament for investeringer og videreudvikling. Endvidere har DLL en lang række specialister i sin organisation, som arbejder med udvikling af forretningen, samarbejdspartnerne og producenterne. Der vil derfor altid være professionelle ressourcer, som kan hjælpe.


Kontaktinformation:
For mere information er du velkommen til at kontakte partner Søren Bentsen fra Hudson på telefon 70277733.
Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til dk@hudson.dk og mærk din ansøgning med ”952”.

Bemærk at ved at søge igennem Hudson accepterer du samtidig Hudsons politik omkring opbevaring af persondata, som du kan læse mere om på www.hudson.dk.

Såfremt du ønsker at få slettet dine data, skal du blot sende en mail til dk@hudson.dk.

 

Send job by email

Apply for Key Account Manager til DLL (de lage landen)
Reference: 952

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*