Posted on: 2019-01-29

Job type: Permanent

Sector: Financial Services

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

Vil du gøre en forskel, og har du lyst til at styrke Deloittes aktuarteam? Trives du med udfordrende opgaver med fokus på livsforsikring inden for risikostyring, forsikringssystemer, solvens II, hensættelser og regnskab? Så læs videre her…

På vegne af Deloitte søger vi en Manager til deres aktuarteam, som er en del af afdelingen Actuarial, Risk & Advanced Analytics, der tilbyder rådgivning og konsulentbistand i forbindelse med arbejdsopgaver af forsikringsteknisk og analytisk art. Områderne dækker livsforsikring, skadesforsikring, pension og pengeinstitutter. De dækker bredt fra reservering til forretningsudvikling, herunder udvikling af nye produkter og udvikling, ændring samt implementering af kernesystemer hos deres kunder. 

Du tilbydes en unik mulighed for at blive del af en afdeling og et team, der repræsenterer en førende aktuarpraksis på det nordiske marked og med en lang referenceliste, der inkluderer både større og mindre selskaber. Afdelingen er Danmarks største aktuarpraksis med engagerede og kompetente medarbejdere, som sikrer leverancer af høj kvalitet til tiden.

Arbejdssted er København, og du skal påregne lettere rejseaktivitet til Norge og Sverige. Du bliver eksponeret for seniorledelsen i afdelingen og med reference til en partner.

Et spændende job med mulighed og plads til læring og udvikling undervejs
I begyndelsen vil du få ansvar for projekter med mindre teams hos etablerede kunder. På sigt vil der være mulighed for at etablere og vedligeholde kunderelationer. Du skal således have øje for dine kunder og nye forretningsmuligheder.

Dine opgaver vil bl.a. være inden for forsikringssystemer, opgørelse af livsforsikringshensættelser til regnskab og solvens, IFRS 17, risikostyring, solvens II, opstart og refinansiering af selskaber, implementering af nye processer og forretningsgange i aktuariatet samt risikostyring, generel revisionsstøtte og værdiansættelse af skades- og livsforsikringsselskaber.

Du vil få en rolle, hvor du kan videreudvikle dine projektlederkompetencer i form af at styre projektleverancer, overholde deadlines, identificere og løse kundens behov samt udvikle og vedligeholde gode kunderelationer. Du vil fokusere stærkt på at levere den højeste grad af service og kvalitet til en bred vifte af eksisterende kunder inden for den finansielle sektor i et forretningsområde i vækst, præget af høj faglighed, tværfagligt arbejde og fleksibilitet.

Aktuar inden for livsforsikring og med lyst til at være del af Danmarks førende aktuarpraksis
Du har minimum 5 års erfaring fra livsforsikring og gerne en baggrund som cand.act., cand.oecon. eller uddannet i statistik. Du arbejder målrettet, har et højt drive og vilje til at løse udfordrende og komplekse opgaver. Du arbejder hjemmevant i livsforsikringssystemer og med et højt niveau i bl.a. Excel.

Som person fremstår du tillidsvækkende, lærenem og sætter pris på at arbejde tværfagligt, både internt og eksternt. Du besidder en stærk kommunikation, hvor du kan forklare kompleksiteter på forståelig måde. Sprogligt behersker du dansk og engelsk på højt niveau, idet en del af arbejdet kan foregå med udenlandske kunder. Det er en fordel, at du behersker svensk eller norsk på et vist niveau.

Actuarial, Risk & Advanced Analytics
Du bliver en del af et team bestående af 15 dygtige medarbejdere, der er fordelt på en række områder inden for hhv. skadesforsikring, livsforsikring og pengeinstitutter. Teamet er præget af et højt fagligt miljø, hvor alle medarbejdere har en stærk teknisk- og forretningsindsigt inden for deres specialiserede områder. Der er plads til personlig og faglig udvikling, og som er en integreret del af dagligdagen. Med et stærkt team af engagerede medarbejdere er afdelingen garant for leverancer af høj kvalitet til tiden.

Kontaktinformation
For mere information vedr. denne mulighed er du velkommen til at kontakte Ann Sophie Thalund fra Hudson på telefon +45 70 27 77 33. Hudson håndterer udvælgelsesprocessen på vegne af Deloitte.

Vi behandler ansøgningerne og indkalder løbende til samtale, og vi opfordrer dig derfor til at søge stillingen hurtigst muligt. Send dit CV og ansøgning til dk@hudson.dk og mærk venligst din ansøgning med ”875”.

Vær opmærksom på at du accepterer vores privatlivspolitik, når du ansøger. Denne kan du læse mere på www.hudson.dk. Vi opbevarer dine oplysninger, og hvis du ikke ønsker at vi beholder dine papirer udover formålet med denne rekruttering, bedes du kontakte os ved at skrive til dk@hudson.dk

Send job by email

Apply for Manager til Deloittes aktuarteam – speciale i livsforsikring
Reference: 875

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*
I agree to Hudson Privacy Policy.