Posted on: 2019-05-28

Job type: Permanent

Sector: Transport

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

- Nytænkning af metoder, processer og ny teknologi til forbedring af lufthavnssikkerhed

Security i Københavns Lufthavne (CPH) er flere gange kåret som Verdens Bedste Security, og det lykkes blandt andet i kraft af et konstant fokus på optimering af processer, uddannelse af de rette mennesker og implementering af den nyeste og mest effektive teknologi. Vores Security Operation & Development (SOD) spiller en vigtig rolle i at facilitere og også ofte selv at drive udvikling og nytænkning af koncepter, metoder, og teknologi mhp. at sikre kundetilfredshed.

Security Operation & Development kan i nogen sammenhænge sammenlignes med en intern konsulentfunktion i Security, som understøtter vores operationelle Securityområder med værktøjer, processer og projektstøtte. Som områdeleder har du seks medarbejdere i direkte reference, og du rapporterer selv til sektionschefen for Security Policy & Regulation (SPR) og er en del af sektionens ledergruppe.

Bredt rådgivnings- og konsulentansvar på tværs af Security og med til at drive de rette forretningsvalg
Som områdeleder er du og din afdeling med til at facilitere, modne og eksekvere på initiativer inden for en vifte af vitale funktioner i Security og lufthavnen. Dine medarbejdere er specialiseret inden for områder såsom teknologi, compliance omkring sikkerhed i lufthavnen, porteføljestyring af projekter i Security, udvikling af risikovurderinger i Security samt udvikling af koncepter og processer i Security. Som områdeleder er din fornemste rolle at bevare overblik over en bred række af opgaver, sikre prioritering og opbakning fra mange forskellige interessenter samt at sætte retning for og samle dine medarbejdere til at trække i den samme retning. Dine ansvarsområder inkluderer bl.a.:

• Budget- og ledelsesansvar for afdelingen og dens seks specialister
• Understøtte og eksekvere på strategiske initiativer og udviklingsplaner for processer, kvalitet og teknologi
• Sikre systematik, opfølgning og udarbejdelse af business cases for projekter
• Sikre, at der er allokeret ressourcer til forbedringsprojekter på tværs af Security
• Udvikle og drifte Securitys kvalitetssystem, herunder styring af gældende myndighedskrav
• Udarbejde contingency planer og risikovurderinger med interne og eksterne partnere

Der er særligt fokus på din strategiske forståelse og evne til at eksekvere samt sikre involvering af de mange interessenter. Derudover forventer vi, at du er en leder med STOR lyst til ledelse og evne til at engagere og begejstre dine medarbejdere.

En forandringsorienteret og begejstret leder med erfaring fra et drifts-, logistik- eller produktionsmiljø
Du er en leder med situationsfornemmelse og gode samarbejdsevner, der kan skabe dialog og samarbejde på tværs af organisationen. Du tør udfordre dine omgivelser til at tænke anderledes og har et godt øje for nye metoder og processer. Du har respekt for det, der fungerer og fokuserer på at skabe forandring, hvor det skaber værdi. Du forstår, at respekt skabes gennem resultater. Med hjælp fra din motiverende og overbevisende måde at kommunikere på får du opbakning til dine ideer og planer. Din ledelsesstil er coachende, involverende og krævende ift., at resultater skabes gennem en stærk teamånd og samarbejde. Dine faglige kompetencer inkluderer:

• Længere ledelseserfaring fra en mellemstor eller stor drifts-, logistik eller produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet med procesoptimering og med et godt øje for, hvor teknologi skaber værdi
• Erfaring med at agere på forskellige niveauer og lave præsentationer for beslutningstagere
• Økonomisk forståelse og erfaring med at sætte en klar retning samt udarbejde business cases og handlingsplaner
• Stærke analytiske kompetencer og forstå f.eks. produktivitets- og kapacitetsanalyser
• Gerne en relevant videregående uddannelse fra f.eks. CBS, DTU eller andre uddannelsesinstitutioner
• God teknologiforståelse og gerne med en vis interesse for IT-systemer o.a.
• Du skal kunne fremvise en straffeattest samt sikkerhedsgodkendes

Engagerede medarbejdere og dygtige lederkolleger
Security består af 1.150 ansatte og er en del af vores driftsorganisation. Det er det største funktionsområde i lufthavnen målt i forhold til antal ansatte, og vi håndterer årligt mere end 30 millioner passagerer. Vi har fem lederområder i Security, og SPR med 41 medarbejdere håndterer en række forskellige opgaver som projektledelse, uddannelse og logistik for CPH. Som områdeleder for SOD og med dine 6 medarbejdere får du et spændende job med bred berøring i lufthavnen og ud imod eksterne partnere og leverandører. Du bliver del af velfungerende lederteam med tre områdeledere og sektionschefen.

Stig om bord på din nye karriere
I denne rekruttering arbejder vi sammen med Hudson. For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte Annette Timmermann eller Camilla Svendsen fra Hudson på telefon +45 70 27 77 33.

Send din ansøgning direkte ved at klikke på "søg stilling" nedenfor. Skriv gerne 937 på din ansøgning. Så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 17. juni 2019.

Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, så skriv gerne til HR Rekruttering på job@cph.dk. Send din ansøgning direkte ved at klikke på “søg stilling” nedenfor.

 

 

Send job by email

Apply for Områdeleder til Security Operation & Development
Reference: 937

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*
I agree to Hudson Privacy Policy.