Posted on: 2019-03-13

Job type: Permanent

Sector: Financial Services

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

Vil du i en nyetableret rolle fastlægge og lede den samlede strategiske IT-arkitekturplan for PFA?

Vil du sammen med et større engageret team sikre den rette balance mellem standardløsninger og udvikling? Er du opdateret på teknologi trends, der positivt kan understøtte forretningsstrategi og -anvendelse? Så er det måske dig, der skal være arkitekturchef for Arkitektur & Teknologi.

PFA er midt i en agil transformation, som skal skabe en øget konkurrencekraft, fleksibilitet og omstillingsparathed. Det drives i samspil mellem forretning og Data & IT-organisationen, og for at sikre smidighed, dynamik og kunderelevante løsninger har PFA som de første i den finansielle branche valgt at flytte alle IT-udviklere ud i forretningens fire agile tog. Arkitektur & Teknologi har ansvaret for arkitekturudviklingen i PFA og arbejder derfor tæt sammen med ledelsen og de agile tog – dels ved at arkitekter behandler strategiske initiativer i modningsfasen før opgaverne udføres i togene, og dels at indgå i planlægningen og konkretiseringen af løsningerne i togene. Ambitionen hos PFA er, at IT og forretningsudvikling er sidestillede og sammen deltager i den langsigtede strategi for digitalisering og effektivisering af PFA, og her spiller IT-arkitektur en central rolle.

Dit nye job
PFA er midt i den agile transformation og derfor også midt i at opdatere alle dele af IT-strategien, og her vil du som ansvarlig for Arkitektur & Teknologi-afdelingen tage aktivt del i at få den defineret og fastlagt. Efterfølgende vil du blive samlingspunkt og en stærk driver i at sikre simplificering af applikationslandskabet samt at fremtidige teknologivalg understøtter den valgte strategi. En øget anvendelse af standardsystemer forventes at blive en væsentlig driver for simplificering. Der vil også være en kontinuerlig opdatering af roadmap, hvor du bidrager med en kombination af detailkundskab og strategisk overblik. Du udfordrer dit team ift. enterprise arkitektur og beslutninger samt sikrer, at din afdeling er eksponent for forretningsforståelse og formidling.

Som arkitekturchef bliver du en del af den overordnede ledergruppe for Data & IT og rapporterer til IT-direktøren. Din afdeling består af mere end 15 enterprise arkitekter inden for integration, infrastruktur, sikkerhed og applikationer, som sikrer meget af den daglige dialog og samarbejde med forretningen og implementering af IT-strategi initiativerne. Dine primære ansvarsområder bliver at:

  • Fastlægge og lede en samlet strategisk arkitekturplan for PFA, der er afstemt med vision og målsætning hos forretningsledelsen.
  • Lede identifikation og analyse af trends (teknologi og industri) og vurdere mulig effekt for PFA.
  • Definere og følge KPI’er, der sikrer, at IT-aktiviteter er afstemt med PFA målsætninger/strategi.
  • Etablere og udvikle tætte relationer til de agile tog (ART’erne) mhp. at forstå og at kunne agere efter deres behov og med fokus på ”at skubbe dem” i retning af standardløsninger.
  • Samle, motivere, engagere og sætte retning for et team med forskellige arkitekter fra forskellige enheder; skabe en fælles teamånd.

Dine faglige og personlige kompetencer
Du har en relevant videregående uddannelse, der gør dig i stand til at overskue store kompleksiteter og analysere dig frem til forskellige scenarier. Du er nysgerrig og engageret i ny teknologi og IT-strategi, kombineret med en udpræget evne til at skabe strukturer og rammesætning. I dit relationsarbejde udviser du en stor styrke ift. interessentstyring, formidling og at kunne oversætte forretningens budskaber til konkrete behov. I dit lederskab kan du sætte retning og udfordre andres holdninger for derigennem at komme frem til en fælles forståelse. Du kan bygge kompetencer, har en coachende tilgang og kan motivere og engagere dine medarbejdere. Dine stærke personlige kompetencer kombinerer du med følgende faglige profil:

  • Erfaring som chef- eller enterprise arkitekt, og hvor du selv er vant til at forstå arkitektur designprincipper på detailniveau.
  • Allround IT-forståelse inden for infrastruktur, applikationer, data, integration, drift, udvikling, sikkerhed, og compliance.
  • Interesseret i ny teknologi, opsøgende ift. netværk og ny teknologi og søger inspiration.
  • Erfaring med motiverende og udviklende personaleledelse og forandringsledelse.
  • Erfaring med eller have været tæt på agil udvikling og herunder gerne have arbejdet med SAFe.
  • Helst erfaring fra den finansielle- eller anden reguleret branche.

Din nye arbejdsplads
Du bliver del af en ambitiøs og målrettet IT-organisation med gang i mange initiativer; agil transformation, sammensmeltning af IT og forretningsudvikling, simplificering af IT-landskab samt udvikling af unikke og standardiserede systemer. Du kommer med helt fra begyndelsen i et unikt set-up med IT-udvikling placeret ude i forretningen (i ART’erne) og bliver ansvarlig for et strategisk indsatsområde i PFA med mulighed for stor indflydelse.

Du vil arbejde i en organisation med et stærkt engagement og højt til loftet. Glæd dig til en arbejdsplads, der har fokus på engagement og performance. PFA har en attraktiv beliggenhed, tæt på byen og gode vilkår i forhold til pension, personalegoder, kantineordning etc.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Camilla Svendsen fra Hudson på telefon 70 27 77 33. Hudson er et rekrutteringsselskab, der supporterer PFA i selektionen.

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til dk@hudson.dk. Mærk din ansøgning med ”899”.
Bemærk at ved at søge igennem Hudson accepterer du samtidig Hudsons politik omkring opbevaring af persondata, som du kan læse mere om på www.hudson.dk. Såfremt du ønsker at få slettet dine data, skal du lade os vide ved at sende en mail til dk@hudson.dk.

En karriere med mere mening
PFA er et pensionsselskab, men de er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder de i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger.
PFA er ejet af deres kunder, og de blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker. Det er derfor en del af deres DNA at bidrage til en positiv samfundsudvikling. I dag har de mere end 1,2 millioner kunder, og de arbejder hårdt hver eneste dag for at leve op til deres kundeløfte: Mere til dig.
 

Send job by email

Apply for PFA søger arkitekturchef til Data & IT
Reference: 899

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*
I agree to Hudson Privacy Policy.