Posted on: 2019-09-18

Job type: Permanent

Sector: Financial Services

 
Sign up for job alerts

You will receive job alerts for:

Please enter your email address.

Senior Risikoanalytiker, Lån & Spar Bank

Vil du udvikle, sætte retning og finde de bedste løsninger for Lån & Spar Banks IRB-modeller? Vil du være en aktiv spiller i bankens risikostyring, fremlægge beslutningsgrundlag for ledelsen og bidrage til at løfte Lån & Spar Banks ekspertiseniveau på området? Vil du være med til at skabe et helhedsbillede, hvor interne og eksterne hensyn vurderes og de bedste løsninger opnås?

Til Lån & Spar Banks hovedkontor placeret i hjertet af København, søger vi en senior risikoanalytiker, som vil være med til udvikle "Vores bank" - en vision om at skabe en endnu stærkere relation mellem banken, de faglige organisationer i ejerkredsen og medlemmerne.

For dig, som gerne vil arbejde i en bank, der sætter høje standarder for bankdrift og vil være kundernes trygge valg samt giver dig mulighed for at oparbejde en solid indsigt på tværs af en banks værdikæde, så er jobbet måske noget for dig?

Jobbet
Som senior risikoanalytiker har du en central rolle i organisationen. Du deltager i og koordinerer flere projektfaser i forbindelse med udvikling af risikomodeller, herunder analyse, test, implementering samt validering. Dette gælder for såvel nyudvikling som ændringer i eksisterende modeller.

Du bliver involveret i bankens risikostyring, fremlægger beslutningsgrundlag til ledelsen, og du er via samarbejde på tværs af afdelinger med til at forankre og løfte vidensniveauet bredt i banken. Fra projekt til projekt arbejder du med tilretning og opbygning af datagrundlag til modeller og øvrige analyser, og herunder sikrer du sammenhæng med bankens data-arkitektur.

Stillingen er placeret i bankens IT-område, hvor du er med til at opbygge, vedligeholde og videreudvikle bankens avancerede IRB-modeller: PD, LGD og CF og samspillet til forskellige anvendelser i solvens-/kapitalopgørelse, IFRS9 nedskrivninger, daglige processer mv. Udover kreditrisiko medvirker du til at understøtte øvrige områder i banken med datadrevet indsigt og analyser, der skaber tilfredse kunder og effektive kolleger. Derudover holder du dig opdateret om relevant lovgivning og reguleringer fra EU og de danske myndigheder.

En kompetent profil         
Som nøglespiller i organisationen får du mulighed for at påvirke processer og løsninger. Derfor har du et helhedsorienteret blik for samspil mellem data/modeller og de almindelige forretningsprocesser i en bank samt forstår bankforretningens hverdag - både når data skabes, og når dine resultater kan hjælpe. Vi leder derfor efter en profil, der kan nikke genkendende til følgende:

  • En relevant videregående uddannelse, f.eks. cand.polit., cand.scient.oecon., cand.merc. eller lign.
  • Minimum 5 års relevant erfaring fra finanssektoren.
  • Solid erfaring med IRB-området, herunder kendskab til CRR/Basel regelsættet, opbygning af datagrundlag, modeludvikling, implementering og governance.
  • Konkret erfaring med en eller flere af modeltyperne PD, LGD eller CF.
  • Flere års erfaring med data-arbejde. Her er SAS (Base, Enterprise Guide og Enterprise Miner) det foretrukne værktøj, men det kan også være erfaring fra R, SQL, Python eller andre værktøjer til store datamængder og statistiske analyser.
  • Erfaring fra en udadvendt og forklarende rolle, hvor du er vant til at være i dialog med ledelse, stabe og kundevendte funktioner.

Dine personlige kompetencer omfatter:

  • Åbenhed, effektivitet og robusthed samt en konstruktiv og forandringsvillig tilgang.
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner samt evnen til at kunne håndtere flere opgaver og projekter simultant uden at miste overblikket.
  • Selvstændig og struktureret samt tager ansvar for kvaliteten i projekterne.
  • Godt overblik og med evnen til hurtigt at kunne sætte sig ind i nye og komplekse problemstillinger.
  • Højt abstraktionsniveau og kan identificere nye måder og metoder at anvende eksisterende løsninger og systemer på.

En særlig arbejdsplads
Lån & Spar Bank tilbyder dig et job med rum til at være kreativ og med stor åbenhed for nye ideer, tanker og bedre måder at gøre tingene på. Her får du rig mulighed for at påvirke løsninger og arbejdsopgaver. En kultur med højt til loftet, en afslappet omgangstone, hvor du får gode muligheder for at præge din egen udvikling. Og med initiativ, engagement og et solidt og holistisk ansvar for opgaverne, får du mulighed for et øget ansvar med tiden.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og dit CV. I denne rekruttering samarbejder vi med Hudson, hvorfor du er velkommen til at kontakte Assignment Manager Marlene Høgh eller Managing Partner Camilla Svendsen på tlf. 70 27 77 33.

Vi behandler ansøgningerne løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt til dk@hudson.dk og mærk din ansøgning med opgavenummer 915.

Bemærk at ved at søge igennem Hudson accepterer du samtidig Hudsons politik omkring opbevaring af persondata, som du kan læse mere om på www.hudson.dk. Hvis du ønsker at få slettet dine data, skal du lade os det vide ved at sende en mail til dk@hudson.dk

Om Lån & Spar Bank
Du bliver en del af en succesfuld bank som siden 1880 har lånt penge ud til helt almindelige mennesker. Som hver dag har fokus på dig og dine kollegaers udvikling og arbejdsglæde. En solid bank med et unikt koncept og en solidarisk ejerkreds. En arbejdsplads hvor der er højt til loftet, stor lokal beslutningskompetence og frihed under ansvar.

Du kan læse mere om hvordan det er at være ansat i Lån & Spar ved at klikke her: lsb.dk/mød os.

 

Send job by email

Apply for Senior Risikoanalytiker, Lån & Spar Bank
Reference: 915

Please complete all required fields marked *

*

*

*

*

*
Choose file from

Issues applying with LinkedIn? Click here

MS Word, PDF, HTML and text formats.

*